Harpenpigerne og Kongeharper

Harpen regnes for et af verdens ældste musikinstrumenter, og er sikkert udviklet ud fra de tidligste tiders jagtbuer.De blev først anvendt som en slags mundbuer, hvor mundhulen brev brugt som klang- og resonansrum. Senere blev mundhulen erstattet med f.eks. en kalabas, og buen forsynet med stadigt flere strenge. Ægyptiske gravmalerier viser både store bueharper, og små bueharper som dem der stadigt anvendes i Afrika og Asien. I den europæiske middelalder blev harpen anset som et kongeligt instrument, og blev ofte afbilledet i sammenhæng med Kong David. Såvel den ”Romanske” som senere også den „Gotiske“ harpe, var ligesom den norske ”Krogharpe” og den gamle irske og skotske ”Clarsach”, oprindeligt hulet ud af ét stykke træ, hvis bagside blev lukket med et trælåg. Under engelsk herredømme uddøde den gamle keltiske harpetradition næsten fuldstændigt, men allerede fra midten af 1800-tallet oplevede denne tradition en genoplivning i Irland og Skotland, nu ikke med den gamle svært spillede ”Clarsach” med metalstrenge som forbillede, men med den moderne ”Pedalharpe”. Formodentlig var det harpebyggere fra Böhmen som i 1700-tallets sidste halvdel udviklede „Krogharpen“ som forløber for pedalharpen, for at udvide instrumentets kromatiske muligheder. I slutningen af 1700-tallet drog de første ”Harpepiger” fra byen Pressnitz i Erzgebirge, med deres ”Krogharper” til messen i Leipzig.Det havde de så meget succes med, at de snart udvidede deres virkeområde til også at omfatte de omkringliggende landsbyer i Erzgebirge, senere til Böhmen, til Hundeshagen i det Thyringske Eichsfeld, og helt til Salzgitter i Niedersachsen.  Det var mest kvinder som parvist eller i familiegrupper, med harpen på ryggen, drog rundt i hele Europa, nordpå til Skandinavien og til Afrika, Asien og Nord- og Sydamerika, for med deres musik at skaffe en indtægt til sig selv og deres familier. Første verdenskrig satte en stopper for denne tradition. Kun harpepigerne fra Hundeshagen (DDR) blev ved med at være rejsende musikere, de opbevarede deres harper hos bekendte i Duderstadt (Vesttyskland), og sneg sig så over grænsen for at tjene penge i vesten. En trafik der fortsatte frem til 1961.

Vortrag und Harfenpräsentation Nancy Thym
Sa. 12. Mai 12.30 Uhr Flensburg, Musikschule
Gratis adgang!