20:00 - 22:00

Concerto Copenhagen

Løgumkloster Kirke, Slotsgade 11, DK - 6240 Løgumkloster

Concerto Copenhagen (DK)

 

Concerto Copenhagen – populært kaldet CoCo – er specialister indenfor den tidlige musik, og netop denne musik er en essentiel del af vores fælles europæiske kulturarv, som er i fokus ved dette års festival „Bjerg og Hav. Sharing Heritage”. Ydermere er den sene renæssance- og tidlige barokmusik tiden, hvor den folke- og kunstmusikken for alvor inspireres af hinanden. Geografisk grænser og genreskel i musikken udviskes. Ved koncerten i Løgumkloster kirkes betagende rum spiller et udvalg af CoCos medlemmer program præget af italiensk musik bl.a. Vivaldi, Corelli, Soler, Merula, Uccellini m.fl I 1600-tallet lavede man som nu jam-sessions – især i Italien. Musikerne kendte en masse „grounds“, som de improviserede over, og musikken var ofte beregnet til at danse til.

Tidens komponister skrev deres ideer og forslag til improvisationer ned – og med udgangspunkt i disse nedskrevne improvisationer skaber musikere fra CoCo deres egen jam-session på barok-sprog CoCo fejrede i 2016 sit 25-års jubilæum. Selvom udgangspunktet – barokmusikken – formelt set er flre hundrede år gammel, er CoCo karakteriseret ved stærk evne til at kommunikere med publikum – musikken bliver vital, relevant og nutidig. CoCo optræder overalt i Danmark, Europa og ind imellem på andre kontinenter. Ensemblet regens for et af verdens førende indenfor den tidlige musik, så det er intet mindre end et scoop at kunne byde dem velkommen i folkBALTICA regi. Det danske dagblad Politiken skriver „Concerto Copenhagen fejrede Europas musikalske kulturarv med musik, som viste, hvorfor vi har brug for musikalske specialister”.