20:00 - 22:00

Kærlighedssange

St. Jürgen Kirche Flensburg, Jürgensgaarder Str. 1, 24943 Flensburg

Nataša Mirkovic ́ Trio (BIH/F/US)

Nataša Mirkovic ́ 
Michel Godard 
Jarrod Cagwin 

„En el Amor“ – I kærlighed… igennem ballader, bryllupssange og romancer fortæller den bosnisk-fødte Nataša Mirkovic ́ hverdagshistorier om kærlighed, forgængelighed, smerte og længsel. Samtidig tager sangkunstneren os med tilbage til sine rødder. Historierne stammer nemlig alle sammen fra tidligere tiders overleverede sefardiske folkesange. Dybt forankret i traditionerne genopliver Nataša Mirkovic ́ musikken med sine fascinerende melodier. Nænsomt befriet fra enhver form for patos og reduceret ind til det væsentlige præsenterer hun os for kærlighedssange med betagende poesi og enkelhed sammen med Michel Godard på serpent (forløberen til en tuba) og Jarrod Cagwin på orientalske slagtøjsinstrumenter.

 

Etta Scollo Trio (I/D)

Etta Scollo 
Susanne Paul 
Cathrin Pfeifer 

Med Etta Scollo som den anden stærke kvinde er der lovning på en unik aften med kærlighedssange i den hyggelige St. Jürgen Kirche. Kritikerne kalder hende „Siciliens stemme“, og hun forfører publikum ind i andre verdener med sin musik, der ligger et sted mellem folk fra hendes hjemstavn og chanson og pop. Hendes egne sange, som mest handler om kærlighed, synger hun på sit modersmål. Meget passende fortæller hun de historier, der knytter sig til musikken – nogle af dem har hun selv oplevet, og andre har hun overtaget. Alt sammen med masser af hjerte og smerte, dog aldrig smagløst, men derimod med masser af ironi og humor. Hvis hun i det ene øjeblik virker skrøbelig på en piget måde, så udvikler hendes stemme i næste øjeblik en kraft, der samtidig vækker en melankoli og en optimisme i publikum.

 

Koncertsponsor: