Flensborg Avis | 14. maj 2012 | Davidsen

Zenobia var dronning i Palmyra i det romerske Syrien. Da hendes mand blev myrdet, tog hun styret, men hun spaendte buen for højt, da hun erklaerede sig for uafhaengig kejserinde af Lilleeasien-Syrien-Egypten. Den romerske kejyer slog hennes haere og ødelagde hendes by Palmyra aldeles.

Dette har dog ikke afskraettet en dansk pigetrio i at tage navnet og bruge det i overført betydning  på sig selv som emanciperede musikalske kvinder. I fredags gav den en concert for elever fra den gymnasiale overbygning på Duborg-skolen. Det skete I Flensborghus lidt uden det officielle folkBALTICA, som  r anledning til trioens besøg i det danks-tyske graenseland.

Louise Støjberg imponerede publikum med en farverig stemme fuld med volumen og nuancerede fortolkninger, der fik sangene til at fremstå følsomme og autentiske. Mette Kathrine Jensen og Charlotte Støjberg diskede også op med meget flot instrumentalspil, godt afstemt or erfarent.

Flensbirg Avis | 14. maj 2012 | Davidsen

At Harald Haugaard kan spille, det ved vi, men han kann også få andre til at spille.

Fredagaften stod han i spidsen for der store projekt „Müller-Musik“ på folkBalticas hovedscene på Duborg Skolen i Flensborg.En specialkonsert, der narmest kann sammenlignes med et grafisk kunstvaerk der kun trykkes i få oplag.

For denne konserten var en unik oplevelse. Den kann og kunne ikke høres andre steder end på graenselandets musikfestival folkBALTICA. I to dage havde Harald Haugaard & Helene Blum Band sat et vaeld af festivalens andre musikere staevne og gennemarbjdet et program, som de ikke kendte før: Müller-brøderne spillede fløjte og havde deres tid, da mn ikke laengere skulle vaere kongeligt privilegeret for at spilee musik ved offentlige lejligheder.

Det var enrgi og spilleglaede på scenen på Duborg-Skolen med den tyske klezmergruppe Yxalag (sammensat af studerende fra musikkonservatoriet i Lübeck), tre piger fra Tulja fløjtetrio , den litauiske violinist Tautvydas Bradauskas, den tyske violinist Linn Pirr og den danske bassist Søren Østergård.

Flensborg Avis |Tirsdag 15. Maj | Kultur - H.C. Davidsen

Flensborg. Fire smukke og velsyngende svenske piger åbnede afslutningskoncerten oppe fra orglet, da FolkBaltica sondag aften holdt festivalfinale i St. Johannis Kirche i Flensborg.

A cappella-formationen Kongero sang hyrdesange fra deres hjemegnei Sverige, og da man ikke kunne se dem, var det som om sangen var en del af kirkerummet.

Men dette var blot et forspil til en tredelt aften med fsrst Landstreicher fra Musikschule Flensburg, derpå de fire svenske sangerinder, den nordtyske kvintet ”Phon und Zu” og til sidst alle musikere samlet i kirkens kor til flere fællesnumre.(...)

0rkestret prasenterede smukke egne kompositioner af de unge elever. lmponerende at vare så langt fremme på et så tidligt tidspunkt.

Det er allerede blevet til meget og kan blive til rigtig meget. Dertil kommer, at orkesterleder og mentor Christiana Voss udstrålede en god energi vendt mod publikum og orkester.

Kort svensk a cappella

Svenske Kongero var ntere på udebane.(...) Ved koncerten i St. Johanniskirche fik Emma Björling, Anna Wilkenius, Lovisa Liljeberg og Lotta Andersson i sagens natur (...) kun kort tid til deres tatte harmonik, fimiske drive og spandende klange.

Med stemmer, der passede perfekt til hinanden, avancerede arrangementer og en stor teknils pondus overbeviste de om, at de kunne og havde meget mere end det, vi fik at høre. Det var nordisk a cappella-musik med stor klarhed.

Lokaler produkter

Büdelsdorf-usikeren Achim Prigge (...) Ved FolkBaltica opträdte han med kvintetten ”Phon und Zu” for fonte gang med det ny materiale og gjordegod reklame for det udviklede folkemusikmiljo, der findes i Slesvig-Holsten.

Som resten af aßlutningskoncerten var det egen musik, ”Phon und Zu” diskede op med. Deraf overskriften ”Eigengewächse”.

Det var primart dansemusik, skotskpragede valse, polkaer og romantiske kompositioner som ”Hütte und Kerze” - mere poetisk kan det nappe blive. 0g som det hedder: Skal man vare rigtig okologisk, skal man spise de lokale grontsager og årstidens.

Som det er kutyme ved FolkBalticas afslutningskoncerter, var hele banden på scenen til et par fallesnumre for at lade det hele klinge ud i et komme-hinanden-ved-fallesskab.

Det sidste stykke blev gentaget, ligesom når vinderen i Melodi Grand Prix får aren af at skulle prasentere vindersangen en gang til. Selv om sammenligningen halter. FolkBaltica er flere verdener fra grand prix.

Sammenlignet med de tidligere afslutningskoncerter var denne dog lidt mere ordinar, men bemarkelsesvardigt uden anlag - helt akustisk.

Flensborg Avis | 12.05.2012 |H.C. Davidsen

Det er tankevekkende, hvilken appel musik fra Baltikums strande og urskove kan have i et hojteknologisk samfund. Litauiske Sutaras repertoire og teknik var helt i top.

Oversø. Et litauisk orkester i en romansk kirke, der er viet til de vejfarendes helgen, Sankt Jørgen.

Man kan ikke andet end sige, at musikfestivalen Folk-Baltica gär helt tilbage til rødderne. Det er næsten urtid og gennemsyret okologisk. Ingen strom Pä instrumenterne. En fortalling om, at litauisk er et af Europas ældste sprog i familie med oldpreussisk, som for langst er uddød. Traditionelle herredragter og Panfløjtelyde, der lyder til at komme et sted inde fra de skove, der fylder over en fjerdedel af Litauen.

Musikfestivalen FolkBaltica fortsatte torsdag aften med tre koncerter - den ene af dem i Oversøs kirke med det tykke kampestenstårn. Fem musikere fra kvintetten Sutaras boltrede sig med over 20 forskellige instrumenter i kirkens kor - og leverede godt halvanden times koncert, der fik publikum til at fremkalde musikerne til fire ekstranumre.

Dansemusik, folkesange, hyrdefolklore på gamle horninstrumenter og meditationsmusik fra Baltikum på Panfløjter nvar noget af det, koncerten bød på, og repertoiret og spændvidden var fascinel.

Flensborg Avis | 11.05. 2012 | Kultur - H.C. Davidsen

Vellykket åbning Koncerten blev en sardeles vellykket åbning på FotkBattica. Her var fire dygtige og  engagerede musikere – pianisten fimisk uddannet, de tre andre uddannet på folkemusiklinjen på musikkonservatoriet i Odense. Anna Aagaard Hansen er endnu ikke udklakket fra konservatoriet i 0dense. Til gengald er der snart noget andet, der skal udklakkes, kunne man se under kjolen.

Musikernes glade ved at spille var åbenlys, og krydret med talent og teknisk kunnen

smitter sadan noget i den grad af på publikum – der kvitterede med stående bifald.(…)

God akustik Det var altså primært kompositionsmusik, der blev spillet og ikke traditionel folkemusik,og det skete i en udmærket akustik på Lyksborg Slot, hvor trægulvet hjalp med tilet godt, blodt lydbillede.

For nogle år siden markerede FolkBaltica den fonske komponist Rasmus Storm, der var fætter til Mette Maria Jacobsens mor, og det kan ikke udelukkes, at denne Rasmus Storm har føjet nogle melodier til i den gamle nodebog.

”Kinafareren” er dog med stor sikkerhed et originalt stykke musik fra bogen. Den velhavende fonske købmand stod i sine unge dage til søs og var flere gange i ”I det hele taget mindede det gamle materiale os om, at havet har forbundet mere, end det har skilt - og at landene omkring Østersøen på den måde har en falles musikkultur.(...)

En helt igennem herlig aften med et godt publikum, og som Anna Aagaard Hansen selv konstaterede i en samtale med Flensborg Avis i pausen: - Et dejligt pubtikum. Fotk- Baltica er en fed festival. Her prasenteres nasten mere dansk folkemusik end hjemme i Danmark.

læs videre