Menu

nord · syd

LianaMilla ViljamaaFrigg

  • Liana
  • Milla Viljamaa
  • Frigg

Forsalg 235 DKR
I døren 255 DKR

Smagsprøve
Køb ticket

Unummererede pladser

lørdag · 09.05.2020 · 20:00

Flensborg
Duborg-Skolen, Ritterstraße 27

Milla Viljamaa (FIN), Liana (PT) & Frigg (FIN)

Milla Viljamaa (FIN): piano

Liana (PT)

  • Liana: sang
  • António Dias: guitar
  • Nelson Aleixo: guitar
  • Francisco Gaspar: kontrabas

Frigg (FIN)

  • Juho Kivivuori: kontrabas
  • Esko Järvelä: violin
  • Petri Prauda: mandoliner, cittern 
  • Anssi Salminen: guitar 
  • Laura Airola: violin
  • Tero Hyväluoma: violin 
  • Tommi Asplund: violin

Den 16. folkBALTICA festival markerer på forskellig vis 100 året for grænsedragningen i Nord- og sydslesvig. Ved fredagens „Grænseløs”-koncert er temaet „nord · syd”
underliggende i forhold til det nære Sønderjylland-Schleswig (se s. 35). Ved „nord · syd”-koncerten lørdag aften på Duborg-skolen, er „nord · syd” derimod blændet op i et større europæisk perspektiv med musik fra Finland og Portugal. Musik fra hver sin ende af Europa. Musik fra nord og syd.

Koncerten burde rettelig hedde „nord · syd · nord”, for koncerten indledes af dette års huskunstner, den finske pianist Milla Viljamaa, som spiller en solokoncert. Viljamaa har med ekspressivt spil og en bestandig lyrisk skabertrang været med til at udfordre og forny den finske tango. Finsk lidenskab afløses af portugisisk ditto, når Fadosangerinden Liana indtager scenen med ensemble. „Fado” betyder „skæbne” og var oprindeligt de fattige og udstødtes sang. Den er fuld af længsel og hjemve og akkompagneres ofte af en traditionel portugisisk og en klassisk guitar. Liana er en af Portugals førende fado-fortolkere og fornyere. Hun har sunget tradtionel fado siden barndommen og vundet den nationale fadopris „Grande Noite do Fado” to gange. Med hendes seneste ablum „Embalo” („vuggevise”) vender hun tilbage til rødderne og den traditionelle fado. 

Til sidst går rejsen retur til Finland med et sandt musikalsk festfyrværkeri fremført af seks hotte spillemænd og en kvinde fra det kolde nord. „Frigg” har har erobret publikum over det meste af verden, bl.a. på folkBALTICA i 2010 og 2017, med deres eksplosive virtuose spil og originale arrangementer. Det tætte samspil mellem de fire violiner, guitar, mandolin og kontrabas, som de krydrer med høj energi og humor, slår benene væk under de fleste. De er ganske enkelt et af verdens bedste folkbands. BBCs anmeldese af dem rammer plet: „Fantastic, fantastic band. It doesn´t get much hotter than that”.