Afslutningskoncert vemod og håb
folkBALTICA Ensemblet

Forsalg 240 DKK
I døren 260 DKK
Unummererede pladser
søndag · 14.05.2023 · 20:00
Flensborg
Robbe & Berking Werft, Am Industriehafen 5
folkBALTICA Ensemblet (D/DK) & gæster
- Justine Boesen (DK)
- Stundom (DK)
- Duo Ruut (EST)
- Kongero (S)
Afslutningskoncerten ”VeMOD & HÅB” i den atmosfærefulde værftshal hos Robbe & Berking markerer, at den 19. udgave af folkBALTICA-festivalen 2023 er nået til vejs ende.
Vemod, fordi 10 dage og 27 koncerter nu er forbi, og fordi kunstnerne tager afsked og igen bliver spredt for alle vinde. Men også håb om, at tiden til vi ses igen til folkBALTICAs efterårskoncerter fra den 17. til den 19. november 2023 ikke kommer til at gå alt for langsomt.
Men hvis man tænker, at stemningen vil være sørgelig, så tager man fejl. Vi lader festivalen klinge ud med et potpourri af de smukkeste musikalske klange fra de foregående dage. Først og fremmest med folkBALTICA-Ensemblet, der vil optræde sammen med huskunstneren 2023 Justine Boesen, de to bands Stundum og Kongero og duoen Ruut. Til slut siger vi farvel til publikum med en storslået finale. Det kan derfor godt være, at der er en enkelt eller to, der vil have lyden af ”Dat du min Leevsten büst” i ørerne efter koncerten...
Vi vil gerne sige hjertelig tak til alle vores frivillige hjælpere for jeres engagement og store støtte. Uden jer ville det ikke være muligt at lave denne festival! Tusind tak!
