Menü

Et samarbejde med Volksbad

Gisbert zu Knyphausen & Kai Schumacher

Forsalg 235 DKK
I døren 255 DKK

Hörprobe
Ticket kaufen

Unummererede pladser

fredag · 13.05.2022 · 20:00

Flensborg
Robbe & Berking Werft, Am Industriehafen 5

Gisbert zu Knyphausen og Kai Schumacher
Lass irre Hunde heulen: Gisbert synger Schubert

i samarbejde med Volksbad, Flensburg

  • Gisbert zu Knyphausen (D): guitar & sang
  • Kai Schumacher (D): piano
  • Lass irre Hunde heulen-ensemblet

Franz Schubert var det 19. århundredes store tyske folkemusiker. Han skrev ikke kun for de fornemme koncertsale, men også til de mindre kredse. Mange af de emner, som Schubert tager op i sine sene sangcyklusser, holder også i dag: Angsten for ikke at have tag over hovedet, længslen efter varme og menneskelighed, modstanden mod etablissementets stive normer. Når Gisbert zu Knyphausen sætter Schuberts numre op ved siden af sine egne, så kan man straks høre parallellerne. Der er en dyb melankoli, som forbinder begge klangverdener, og en skønhed, der umiddelbart kommer fra en smerte. Der er dog også en sult efter liv, venskab og kærlighed, beruselse og fest. Når Gisbert synger om ”Taumel der Nacht” (Nattens rus), så befinder vi os lige midt i Romantikkens oplevelsesverden. Kai Schumacher er pianist, komponist og et vildt barn af den klassiske musik. Og sammen med Knyphausen opstår der på denne måde en særlig lyd: Sange fra Schuberts ”Winterreise” og ”Schwanengesang” møder den succesfulde singer-songwriters sange i nye kammermusikarrangementer. Det startede som et rent liveprojekt i samarbejde med Reeperbahn Festivalen i Hamburg og Duisburger Philharmoniker. Men premierekoncerterne, som bl.a. blev sendt på den tyske kanal ARTE, blev til en ordentlig rus, og derfor syntes et fælles album og tour uundgåeligt. Kai Schumacher på flygel, Gisbert zu Knyphausen på akustisk guitar og sang og Franz Schubert i hjertet. Når denne særlige aften slutter, vil man ikke rigtig længere vide, hvilke numre der nu var lavet af den ene eller den anden.

Vi glæder os rigtig meget til at høre lyden af Gisbert, Kai og Schubert til folkBALTICA-festivalen i 2022 i det stemningsfulde skibsværft Robbe & Berking.
 

Gisbert zu Knyphausen & Kai Schumacher