Menu

Folk i Flor

Ghost and ApplesOnu?!Tailcoat

  • Ghost and Apples
  • Onu?!
  • Tailcoat
  • RÅ

Forsalg 75 DKK
I døren 97 DKK

Smagsprøve
Køb ticket

Unummererede pladser

Parkering med parkeringsafgift lige ved døren/
Gratis parkering på Exe

lørdag · 25.05.2019 · 14:00

Flensborg
Sydbank, 2.sal (kørestolsvenlig), Rathausplatz 11

Onu?! (D)
Ghost and Apples (D)
Tailcoat (DK/S)
RÅ (S)

Det er ikke kun naturen, der blomstrer i denne forårstid, men også folkemusikken, som ikke er til at overhøre. I år er det tredje gang, at folkBALTICA igen præsenterer en lille ”festival i festivalen”, der er dedikeret til de lovende og spændende nye folkbands. Arrangementet er sammensat af to af medlemmerne fra folkBALTICA Ensemblet, Frederike Jancke og Sylvester Thybo Kofoed, der hver har udvalgt to bands fra begge sider af grænsen:

Bandet ONU!? er et møde mellem guitarer og strygere. Flo, Matthias og Julia komponerer musik med deres helt eget præg, der er inspireret af folkloristiske toner fra flere forskellige kontinenter. Bandnavnet ”Onu?!” er taget fra det vestafrikanske sprog Ga og betyder oversat noget i retningen af ”hører du?”.

En vaskeægte hanseat, en sydlænding fra det dybeste Bayern og en slavisk frislænder fra øst er de tre foretagsomme musikere, der er gået sammen i GHOST AND APPLES. Trioen krydrer sine egne håndlavede pop/ folk-kompositioner med arrangementer med trestemmig sang, der snor sig ind og ud imellem hinanden og smelter sammen med deres instrumenters naturlige klange.

TAILCOAT er et all star-folkband, der stræber opad. Et af de mest lovende unge talenter på den skandinaviske folkscene. De både danske og svenske medlemmer af bandet spiller nykomponeret folkemusik, der er forankret i en fælles nordisk tradition. Det er musik, hvor alle medlemmernes kulturelle og musikalske baggrund swinger med.

De tre unge kvindelige kunstnere i trioen kender hinanden fra den kendte og velrenommerede svenske folkskole ”Skurup Folkhögskola”. De eksperimenterer med deres instrumenter på flere forskellige niveauer og former musikken på den skønneste måde ved at spille med farverne og klangene, som de giver en unik følsom farve.