Koncert
Summers & SilvolaHabadekuk
Forsalg 200 DKK
I døren 220 DKK
Unummererede pladser
fredag · 12.05.2023 · 20:00
Egernførde
Stadthalle Eckernförde, Am Exer 1
I samarbejde med Sydslesvigsk Forening
Summers & Silvola (N)
- Sarah-Jane Summer: violin
- Juhani Silvola: guitar
Traditionelle og eksperimentelle klange forenes i musikken fra denne internationalt anerkendte skotsk-finske duo fra Norge. Deres tredje album ”The Smoky Smirr o Rain” blev nomineret til en norsk grammy i 2021, og alle deres tre album har fået prisen ”Top Of The World” af magasinet Songlines. Deres musiks varemærke er telepatisk sammenspil, ubesværet virtuositet, legende improvisation og så deres måde at dykke ned i nye klangfarver på. Summers & Silvola er enestående mestre på hvert deres instrument, og deres musik danser igennem hele følelsesspektret fra lysende glæde til rå fortvivlelse. Og her taler de både til publikums krop og sjæl.
Sarah-Jane er traditionsbærer af den gamle ”Highland Fiddle”-stil og har en kandidatgrad i norsk folkemusik og improvisation fra det Norges Musikhøgskole i Oslo. Hun er en anmelderrost solist og komponist, har udgivet flere soloalbum og har spillet sammen med Juli Fowlis, Susanna Wallumrød, Highasakite, Quatuor Bozzini og GRIT Orchester. Juhani er en eftertragtet guitarist, pladeproducent og komponist inden for elektroakustisk musik og samtidsmusik. Han har blandt andet spillet sammen med Nils Petter Molvær Group og Frode Haltli’s Avant Folk og har allerede udgivet fem soloalbums.
Habadekuk (DK)
- Kristian Bugge: violin
- Jakob Holdensen: trompet
- Rasmus Fribo: saxofon
- Emil Mathiasen: kontrabas
- Theis Juul Langlands: klaver
- Peter Eget: harmonika
- Mikkel Vig Aagaard: trækbasun
- Jeppe Bredahl: trommer
Stadthalle Eckernförde gør scenen klar til en fængslende aften, hvor det danske band Habadebuk byder op til dans med en medrivende og charmerende blanding af folk, rock, salsa og big band - eller som minimum får fødderne til at vippe. Kraftigt blæs, en vild violin og medrivende rytmer kendetegner Habadebuks musik, hvilket de otte musikere sidst beviste i 2021 med deres uforglemmelige optræden i skibsværftet Robbe & Berking. Publikum kan vente sig alt fra legendariske spillemandsmelodier, vild polka og jigs til lyriske valse og sømandssange, som særligt kommer til sin ret, når det er live.
Repertoiret består både af egne numre og traditionelle numre fra områder så eksotiske som Thy, Fanø, Vestsjælland og Bornholm. Navnet "Habadebuk" stammer fra en af Fanøs traditionelle melodier. I 2011 fik Habadebuks debutalbum "Hopsadaddy" prisen for bedste folkalbum ved Danish Music Awards. Og de har også optrådt på den berømte britiske Glastonbury Festival.

Summers & Silvola
