Menu

Vind og bølger

TuultenpesäVołosi

  • Tuultenpesä
  • Vołosi

Forsalg 195 DKK
I døren 210 DKK

Smagsprøve
Køb ticket

Unummererede pladser

fredag · 24.05.2019 · 20:00

Flensborg
St. Jürgen Kirke, Jürgensgaarder Straße 1

Tuultenpesä (S/FIN)

  • Kristiina Ilmonen, Mimmi Laaksonen, Kirsi Ojala, Leena Laitinen, Jonas Simonson, Göran Månsson: fløjter

Fløjteensemblet Tuultenpesä er opstået ud af en sammenslutning af den finske gruppe ”Wind on Wind” og det svenske ensemble ”Zephyr”. Med deres forskellige baggrunde som musikere og komponister beriger fløjtenisterne i Tuultenpesä hinanden gensidigt og skaber et spændende møde mellem det arkaiske og det moderne. Ud af de gentagende rytmer, modale melodier og mangfoldige melodiske lag opstår der nye klange og en forbløffende mangfoldighed. Rytmerne og melodierne har deres oprindelse i den skandinaviske tradition og indeholder både runesange og danse som polskaer og hallinger mm. Men de har også moderne minimalistisk musik med i deres program. Man kan forestille sig dette fløjteensemble som et orgel uden tangenter, der styrer et enormt stort klangkartotek. De bevæger sig fra absolut stilhed til en let brise for så at gå over i en vild storm.

Vołosi (PL)

  • Zbigniew Michałek: violin
  • Krzysztof Lasoń: violin
  • Jan Kaczmarzyk: bratsch
  • Stanisław Lasoń: cello
  • Robert Waszut: kontrabas

Strygerkvintetten Vołosi forener to klassisk uddannede brødre med tre folkemusikere fra bjergkæden Karpaterne. Sammen antænder de et musikalsk fyrværkeri, der sprænger alle grænser og kategorier inden for musik. Det er fjerde gang, de gæster folkBALTICA, og til hver af deres koncerter har de fået publikum til at sidde måbende tilbage. Kombinationen af klassisk og traditionel musik parret med en enorm virtuositet og kreativitet resulterer i en musikalsk set mesterlig præstation. De kan deres håndværk ned til mindste detalje, og derfor har deres numre en direkte adgang til sjælen. Der er formodentlig ikke behov for yderligere ord for at tydeliggøre, at man ikke må gå glip af denne koncertoplevelse.

Nyt album: "Nomadism" (2015)