22. folkBALTICA: 24. april - 02. maj 2027
Billetter og oplysninger om programmet fra den 16. november 2026
folkBALTICA Festivalen
Den dansk/tyske musikfestival folkBALTICA med sine ca. 30 koncerter og spillesteder og ca. 6000 besøgende har gennem årene etableret sig som en af de vigtigste musik- og kulturbegivenheder i den dansk-tyske grænseregion. Den har fundet sted hvert år i maj siden 2005 i Schleswig-Holstein og Sønderjylland. Herudover er der også tre efterårskoncerter i november.
folkBALTICA er en af de mest innovative folkemusikfestivaler i Nordeuropa. Hjertebarnet er festivalens helt eget ungdomsensemble - et imponerende samspil mellem 45 talentfulde musikere fra 15 til 25 år. Publikumsfavoritten består af medlemmer fra både den danske og den tyske side af grænsen.