Menu
 -

huskunstner Albin Paulus: multiinstrumentalist, stemmeakrobat

folkBALTICA 2024

Albin Paulus spiller ikke kun musik. Han spiller med de musikalske muligheder af instrumenter, der allerede findes, men også med hverdagsgenstande og naturmaterialer, der er blevet bygget om til instrumenter. Et af hans vigtigste værktøjer er dog hans egen stemme.

Allerede i en ung alder blev han nysgerrig på alt det, stemmen gør og kan, fordi han voksede op i en familie, der altid sang meget sammen og godt kunne lide at synge sammen derhjemme og på lange bilture. De forskellige sproglyde i hans barndom - hans forældre kommer fra Østrig, selv voksede han op i Braunschweig - har også givet næring til at lege med de forskellige lyde. ”Da jeg var fem år gammel, syntes jeg, det var virkelig sejt, at mine forældre talte dialekt. Så jeg begyndte at lege med rulle-r’et. En lyd, der var meget usædvanlig for mine klassekammerater. ”

Hans bedstefar lærte ham om håndværk. ”Han havde faktisk ikke noget med musik at gøre. Men som jæger byggede han små piber som tidsfordriv og spillede på græshalm. ” Da Albin Paulus var ti år gammel byggede han sin første sækkepibe helt selv. Senere, både imens og efter han læste musikvidenskab, byggede han mælkebøttestængler om til en minifløjte og spillede på kopier af instrumenter fra jægerstenalderen. ”De havde rigtig meget ro og tid og byggede fx instrumenter til sig selv og spillede på dem.”

Albin Paulus har fået klassisk musikundervisning, bl.a. på klarinet, men i dag er han særligt fascineret af den arkaiske lyd, "det, der ligger i stemmen fra naturens side, og som enhver kan lokke ud af den med ganske få midler". At jodle er et eksempel på det. Det er baseret på en vekslen mellem bryst- og hovedstemme. Albin Pauslus kan også godt lide at overskride grænser på den måde og blander fx ideer fra Joik, en ældgammel traditionel sang fra det samiske folk, med det at jodle.

Til folkBALTICA vil han også tage jødeharpen i brug. ”Da jeg var fem år, gav min mor mig min første jødeharpe i gave. Det var fuldstændig vanvittigt! Jødeharpen er jo ikke noget instrument. Den er mere en tonegenerator, en stemme, der ligger uden for munden. Det, der skaber musikken, er dens eget vokale apparat, det vil sige stemmen."

Albin Paulus bruger dog også sprog. Plattysk har fx stor indflydelse på hans musikalske udforskningsrejse, som altid krydser grænser på en legende måde. ”Jeg konstaterede hurtigt: Al højtysk (Hochdeutsch) er præget af plattysk.” Derfor kan Albin Paulus også godt lide at have plattyske sange på repertoiret. Han har gravet gamle ballader op fra middeltysk, opdaget traditionelle gamle kulsvier-sange fra Harz med jodlere og selv skrevet plattyske sange.
Jeg kan godt lide bare at ignorere grænser eller, når de viser sig, at afsløre dem.

I dag bor musikeren i Wien og modtog i 2022 blandt andet særprisen af juryen til den internationale FOLKHERBST-musikkkonkurrence i Plauen.