Dobbeltkoncert
Andreas HofmeirStundom
Forsalg 200 DKK
Ved dørden 220 DKK
Unummererede siddepladser
torsdag · 07.05.2026 · 20:00
Egernførde
Stadthalle Eckernförde, Am Exer 1
Andreas Hofmeir (D)
Andreas Martin Hofmeir: tuba
Vlad Cojocaru: harmonika
Den fantastiske bayerske tubaist og kabaretist Andreas Martin Hofmeir spiller et program sammen med den moldoviske harmonikaspiller Vlad Cojocaru, som tager publikum rundt i de forskellige europæiske folkemusiktraditioner.
Hofmeir regnes for en af vor tids bedste og mest alsidige instrumentalister og overskrider genregrænserne med formidabel lethed. Trods hans unge alder har en et omfattende CV bag sig, som bl.a. tæller etableringen af det populære kultband LaBrassBanda, en tid som solotubaist i Berliner Filharmonikerne, talløse album- og bogudgivelser samt modtagelse af en lang række priser som f.eks. ”ECHO Klassik” i 2013. I dag virker han tubaprofessor ved Mozarteum i Salzburg og turnerer bestandigt med forskellige konstellationer, når han ikke lige er solist med eller selv dirigerer forskellige symfoniorkestre. Hans tubaspil er ubegribeligt legende og virtuost og hans koncerter er fulde af humoristiske fortællinger.
Hvad mere kan man ønske sig? Det skulle da lige være et musikalsk møde mellem de tre nordiske musikere og tubaen fra Bayern.
Stundom (DK)
- Emma Elmøe: violin
- Julian Svejgaard: klaver
- Villads Hoffmann: cittern
Stundom er lyden af ny nordisk folkemusik: De tre musikere deler en helt særlig kemi, som får sublim vellyd og poetisk nerve til at smelte sammen. Med få midler skaber den unge danske trio fængende melodier og overdådige landskaber af lyd. Nogle gange sart og andre gange med et eksplosivt drive forener Stundom den dansante folkemusik med kammermusikkens elegance.
Stundom er vores huskunstner i 2026. Vi glæder os til at præsentere dem i mange forskellige sammenhænge på scenerne i hele regionen, i samarbejde med gymnasierne, sammen med folkBALTICA Ensemblet og ikke mindst i samtale med publikum (søndag den 10. maj i Café Isa, Flensborg).
I samarbejde med Sydslesvigsk Forening

Andreas Hofmeir



